3 Division Herrer: Et nederlag til eftertanke i Greve

Greve – Himmelev

Efter 2 ½ uge uges kamp pause, var det tirsdag aften i Greve at vi skulle fortsætte vores jagt på point. Da de 3 andre hold i top 4 alle led nederlag i søndagens spillerunde, havde vi muligheden for med en sejr at ligge os alene i spidsen for rækken, men mere vigtigt at slå et lille hul til de nederste pladser i tabellen.

Greve er som jeg ser det, spiller for spiller det bedste hold i rækken, så selvom vi indtager divisionens førsteplads, mødte vi op med en stor respekt for vores modstander, hvilket for øvrigt er gældende for alle de hold vi møder.

Vi følger med til stillingen 5-5, men så ligger hjemmeholdet afstand med et par mål, og resten af halvlegen halter vi efter. Vi får slet ikke løbet kontra og generelt er vores angrebsspil alt for sidelæns, så vi aldrig får lagt et ordentligt tryk på Greves forsvar. I vores egen defensiv er vi på ingen måde oppe i gear, og selvom vi er godt forberedt på Greves spil, er vi milevidt fra det niveau vi har vist i de foregående 5 kampe. På trods af en gennemgående dårlig halvleg, er vi dog ikke bagud med mere end 13-10 i pausen.

2 halvlegs start ligner straks noget mere brugbart. Vi står godt i forsvaret og får løbet nogle kontrascoringer ind, der betyder at vi scorer halvlegens første 3 mål. Vi følger derefter med til 15-15, men falder så tilbage til de mindre gode takter fra 1 halvleg, og Greve ligger hurtigt herefter afgørende afstand. Resten af kampen bliver mest af alt et spørgsmål om at minimere nederlagets størrelse, der ender med at blive på 8 mål, idet Greve vinder kampen 31-23.

Greves sejr kan der ikke sættes noget på, og den viser med al tydelighed at hvis vi ikke kan holde et konstant højt niveau, specielt i vores defensiv, ja så er vi ikke bedre end det vi leverer i dagens kamp. Alle på holdet skal tage ansvar og yde det maksimale, for at vi kan komme i nærheden af point.

Heldigvis har vi en mulighed for allerede på søndag at revanchere indsatsen fra i dag, og selvom det er vores tredje udekamp i træk, er jeg ikke i tvivl om at holdet på søndag udviser en enorm vilje til at komme tilbage på rette spor.

Kasper Johnbeck

 

Målscorer: Rasmus Jensen 6 (4), Kasper Johnbeck 5, Jonas Olsen 4, Simon Engfred 4, Kasper Gadbert 2, Alexander Glass 2.

Rasmus Chrisander:  Redninger 3 / Mål 20 (2) = Redningsprocent på 13

Alexander Mejdahl:  Redninger 7 / Mål 11 (1) = Redningsprocent på 39