3 Division Herrer: Klart nederlag til stjernespækket FIF mandskab.

HVI Himmelev – FIF

Den lange periode uden point som vi har været igennem, stiller stadig størrer krav til det mentale aspekt, men er naturligvis også ved at være kritisk rent stillingsmæssigt, hvor vi side om side med dagens modstander fra FIF, er at finde i den tunge ende af det brede midterfelt som kæmper for at lægge afstand til nedrykningspladserne.

Vi ligger stærkt ud i vores defensiv, hvor både forsvaret og Simon i målet er på meget højt niveau de første små 20 minutter af kampen. Aftalerne overholdes, vi får tacklet på FIF spillerne og generelt er der ikke mange ting at udsætte i den ende af banen, hvorfor gæsterne kun har scoret 4 mål i kampens første 18 minutter. Man kunne med rette så forvente at vi havde slået et fornuftigt hul til modstanderen nu vores forsvar nærmest havde lukket af, men desværre havde vi selv ligeså svært ved at finde vej til netmaskerne. Alt for mange brændte afslutninger og forkerte beslutninger udmøntrede sig i at vi kun var noteret for sølle 3 scoringer i det samme tidsrum. Ærgerligt at vi ikke i denne periode fik slået et hul, for det skulle vise sig at de rutinerede herrer fra Frederiksberg åbenbart bare skulle spille sig varme.

Resten af halvlegen fik begge hold løsnet en del op for det hidtil meget målfatige opgør, og frem mod halvlegen gik det stærkt. Desværre var det udeholdet som var mest skarpe, og med nogle hurtige scoringer slog de det hul som vi selv skulle have skabt i kampens første 15 minutter. Vi må gå til pause bagud 9-13.

2 halvleg bliver aldrig spændende, vi har en mulighed for at komme tæt på gæsterne midt i halvlegen, men igen er vi for uskarpe og laver for mange fejl til at vi for alvor kan true gæsterne. FIF øger langsomt men sikkert deres føring, og uden den store dramatik kan de køre sejren hjem der ender med at blive på 23-30.

Jeg syntes der var nogle rigtige gode momenter i dagens kamp, selvfølgelig med vores defensive indsats i kampens første 15 minutter som det absolut mest opløftende. Der var skam også fine individuelle præstationer, men helt generelt må vi i igen i dag konstatere at vi bruger alt for mange afslutninger på at lave vores mål, at vores fejlniveau er for højt og at vi defensivt ikke kan holde niveauet over en hel kamp. Jeg vil nu også rose FIF for at kunne samle så mange spillere med høj kvalitet til en kamp i 3 division, og jeg mener dagens modstander uden sammenligning har været det bedste hold vi indtil videre har mødt i denne sæson.

Vi må kæmpe videre, tro på det vi laver og slås med alt hvad vi kan for at vinde årets sidste kamp på søndag i Rødovre.

Kasper Johnbeck

 

Målscorer: Lasse Vestergaard 7, Alexander Glass 4, Morten Jensen 3, Kasper Gadbert 3, Johannes Otto 3, Philip Aagaard 2, Rasmus Jensen 1.

Simon Guldager:  Redninger 8 / Mål 13 (1) = Redningsprocent på 38

Rasmus Chrisander: Redninger 6 / Mål 17 (2) = Redningsprocent på 26