3 Division Herrer: Kræfterne slap op på Fyn

Svendborg – Himmelev

At spille på Fyn er altid svært, men situationen blev ikke nemmere af at Svendborg´s første hold 1 Division inden de sidste kampe allerede er rykket ned, og man derfor nok har mest fokus på at sikre 3 divisions holdets overlevelse. I hvert fald stillede værterne med 5 nye spillere til dagens kamp i forhold til vores første indbyrdes opgør, en kamp vi for øvrigt vandt 27-21, og det skulle vise sig at det var et noget mere kompetent hjemmehold vi i dag stod overfor.

Kampen starter ellers planmæssigt set med Himmelev øjne. Med fint angrebsspil, når vi holder os til aftalerne, krydret med en god portion vilje og engagement gør at vi er foran 6-10 efter det første kvarter. En føring vi sjældent i denne sæson har sat over styr, men i dag render vi ind i en periode hvor vi falder helt og aldeles ud angrebsmæssigt. Alt for lavt tempo i grundspillet og mange tekniske fejl gør at Svendborg løber hurtige mål ind og vinder de næste små 10 minutter 6-0… føringen holder de halvlegen ud, og vi kan noget utilfredse gå i omklædningsrummet bagud 15-13.

Der er meget at tale om i pausen, og det er åbenlyst at vi skal lukke væsentligt færre mål ind de sidste 30 min, og samtidig spille med langt større sikkerhed i vores angreb hvis vi skal have point med hjem.

De 10 minutters pause ser ud til at have været tiltrængt. Om det er genfundne kræfter og ilt til hjernen der gør at vi stille og roligt får overtaget i begyndelsen af 2 halvleg skal være usagt, men vi genfinder rytmen fra kampens indledning, og da der mangler 10 minutter af opgøret er vi foran 22-24 og en mand i overtal. Desværre sker der et copy past fra skræk perioden i 1 halvleg. Tekniske fejl og dårlige afslutninger krydret med for lidt aggressivitet i forsvaret, betyder at Svendborg score 4 mål i træk. Vi har ikke ressourcerne til at svarer igen og da hjemmeholdet med få minutter tilbage er foran med 3 mål er kampen afgjort, og vi kan tage turen tilbage over Storebæltsbroen med et 30-27 nederlag i bagagerummet.

Vi møder i dag et rigtig godt Svendborg hold, der i den opstilling høre til i rækkens bedste halvdel. Men vi må også sige at vi vil tabe til alle hold i rækken, på dage hvor vi lukker 30 mål ind og har hele 17 tekniske fejl…. Der er ingen tvivl om at vi som et af de absolut smalleste hold i divisionen er ved at værre ramt på kræfterne, og at vi derfor må forvente at det bliver meget svært at genfinde niveauet fra 1 halvdel af sæsonen. Målet hedder dog stadig en top 4 placering, og selvom det med tanke på ressourcerne umidlbart ser svært ud at indfri, og at vi specielt i de næste to kampe vil værre klare underdogs, vil vi kæmpe med alt hvad vi har for at fastholde vores position som en del af toppen i rækken.

Kasper Johnbeck

 

Målscorer: Jonas Olsen 13 (4), Lasse Vestergård 3. Alexander Glass 3,  Kasper Gadbert 2, Morten Jensen 2, Kasper Johnbeck 2, Rene Pfeiffer 1, Joachim Kjeldsen 1.

Rasmus Chrisander:  Redninger 12 (1) / Mål 21 = Redningsprocent på 36

Simon Guldager:  Redninger 3  / Mål 9 = Redningsprocent på 25