3 Division Herrer: Næstved bare bedre i Himmelev hallen.

HVI Himmelev – Næstved

Lørdagens kamp mod divisionens førerhold fra Næstved, vidste vi ville blive en meget svær opgave, og første prioteten var at vi udviste væsentligt mere vilje og parathed end sidste weekends rædselskamp i Ølstykke.

Det er gæsterne der ligger sig i teten allerede fra start, og efter det første kvarter er vi bagud med 5-8. Den efterfølgende periode får vi hentet et par mål, og har nærmest kontakt ved 9-10 med 7 min. tilbage af halvlegen. Gæsterne kommer med stor fysisk som vi har svært ved at matche i forsvaret, og vi får sværere ved at komme til fornuftige chancer mod et godt Næstved forsvar, der samtidig i denne sæson har fået markant forstærkning på målmandsposten. De sidste minutter frem til pausen bliver afgørende, da udeholdet effektivt straffer vores fejl, og bringer sig foran med 11-15 efter de første 30 min.

Det første kvarter af anden halvleg bliver en lang bytte mål periode, og da kampen går ind i sine sidste 15 min. er vi stadig bagud med 4 ved stillingen 18-22. Et par hurtige mål er dog ved at bringe fornyet spænding ind i kampen, da måltavlen viser 20-22, men et par tekniske fejl og endnu nogle brændte chancer gør at vi aldrig får afgørende momentum, men derimod giver  gæsterne mulighed for igen at trække fra, hvilket de gør effektivt og fuldt fortjent kan tage 2 point med hjem til Næstved med en 21-29 sejr.

Vi prøver hele anden halvleg med alle tænkelige forsvars formationer, men bortset fra en kortere periode midt i halvlegen, får vi aldrig lukket effektivt af. Det største problem er dog uden tvivl vores manglende skarphed i afslutningerne der er på et skræmmende lavt niveau, og med en scoringsprocent på blot 39 er det ganske umuligt at vinde.!! Det skal nu også siges at Næstved har et hold der i min optik bør blive i top 2 i divisionen, og jeg syntes ikke vi skal skamme os over at tabe til et hold der ganske enkelt bare var klart bedre på dagen, hvilket et 8 måls nederlag sætter en streg under. På positiv siden var der heldigvis markant fremgang at spore på det mentale plan, hvor vi i modsætning til sidste weekend faktisk i dag kæmpede og aldrig slog op i banen. At evnerne så ikke rakte til mere, må vi nødvendigvis acceptere.

Kasper Johnbeck

Målscorer: Jonas Olsen 5, Lasse Vestergaard 3, Philip Aagaard 3, Alexander Glass 3 (1), Niclas Larsen 2, Rasmus Jensen 2, Morten Jensen 2, Johannes Otto 1.

Rasmus Chrisander:  Redninger 8 (1) / Mål 14 = Redningsprocent på 36

Simon Guldager:  Redninger 8  / Mål 15 = Redningsprocent på 35