3 Division Herrer: Stort nederlag på Frederiksberg.

FIF – HVI Himmelev

Dagens kamp på Frederiksberg, udviklede sig i det store hele som de fleste kampe vi har spillet den seneste tid. Vi er med de første 20 minutter af opgøret, hvor hjemmeholdet dog er foran 8-7, men herefter stopper vi med at score mål, og defensiven falder en hel del i niveau. FIF trækker derfor hurtigt fra de sidste 10 minutter frem mod halvleg, og endnu en gang må vi gå til pause bagud med mere end hvad godt er, denne søndag med 8-13.

2 halvleg bliver ren walk over for hjemmeholdet, da vi ikke i nogen af banens ender er i stand til for alvor at presse det rutineret FIF hold. Efter 50 minutter er vi bagud med 15-28 og kun i kraft af en sjælden effektivitet angrebsmæssigt de sidste 5 minutter, vender vi et truende 15 måls nederlag til en mere beskeden røvfuld på 21-31.

Hverken kampen i dag eller torsdagens opgør mod rækkens førerhold fra TIK, er kampe hvor vi er så undertippet at vi kun kan overraske, og hvor point vil være ren bonus. Det absolut vigtigst er at vi kan spore fremgang både spillemæssigt og mentalt, frem mod de livsvigtige opgør om overlevelse i rækken der venter forude. Desværre var der ikke fremgang på nogle parametre at se i Frederiksberg hallen i dag, og sidste test kamp er altså på torsdag i Himmelev, hvor vi meget gerne skulle vise markant bedre takter, både individuelt og som hold, uagtet kampens resultat.

Kasper Johnbeck

 

Målscorer: Alexander Glass 6, Johannes Otto 4, Philip Aagaard 4, Jonas Olsen 3 (2), Morten Jensen 2, Kasper Gadbert 1, Lasse Vestergaard 1.

Simon Guldager:  Redninger 9 / Mål 14 (2) = Redningsprocent på 39

Rasmus Chrisander: Redninger 7 / Mål 17 (2) = Redningsprocent på 29