Damer 3 Division: Gummiarm forhindrede sensations come back mod Løve/Høng

HVI Himmelev – Løve/Høng

Vinderen af lørdagens kamp mod Løve/Høng kunne tage et vigtigt skridt væk fra bunden, og der var lagt op til et spændende opgør da begge hold mødte op med 8 point på kontoen.

Det er dog gæsterne der kommer klart bedst fra start med en hurtigt 0-3 føring, og midtvejs i halvlegen hænger vi stadig efter med 4-6. Vi går frem i en mandsopdækning og sammen med en periode hvor vi er effektive i angrebet, har vi med 7 min. tilbage af halvlegen reduceret til 9-10. Nogle brændte chancer i angrebet giver gæsterne et par hurtige kontra mål, og kombineret med personlige fejl i forsvaret betyder desværre at Løve/Høng trækker fra 9-10 til halvlegs stillingen 10-15.

En rigtig skidt afslutning på halvlegen, hvor vi ellers havde arbejdet os ind i kampen, betyder at vi nu altså skal kæmpe med at hente fem mål. Vi taler om forbedrings muligheder i begge ender af banen, bedre parathed om opgaven og det er med en god tro på at vi kan vende kampen at vi tager hul på anden halvleg.

Der er dog ikke meget der tyder på at gæsterne slipper grebet om kampen, og midtvejs i halvlegen er vi faktisk kommet yderligere bagud nu med 16-22. Gæsterne bliver med kort tids mellemrum ramt af to solouheld til deres toneangivende spillere, og den mulighed er vi ikke sene til at udnytte. Maria i målet disker op med store redninger, og står for øvrigt med en redningsprocent på 52 i anden halvleg, og vores kontra bølge ruller ned over gæsterne. De næste 7 min. har vi virkelig momentum, og vinder perioden med 5-0. Ved 21-22 har vi så en gylden mulighed for at slå et afgørende søm i gæsternes kiste, da vi får tildelt straffekast og Løve/Høng en 2 min. udvisning. Stik mod spillet hidtil i kampen har vi altså nu muligheden for at vende tingene 180 grader på hovedet. Desværre går der gummi arm i den, og ikke nok med vi brænder straffekastet, så taber vi også den efterfølgende overtals periode med 0-2. Vi fuldbyrder altså ikke det overraskende come back, og faktisk score vi ikke mere i kampen. Løve/Høng trækker fra de sidste 5 min. og vinder sikkert med 21-27.

Super frustrerende at vi ikke er skarpere i den helt afgørende fase hvor det hele ligger til os. Spillerne skal dog have stor ros for aldrig at give op, men gennem hele anden halvleg kæmpe og opsøge mulighederne for at spille os ind i kampen igen. Med den utrolig smalle bænk vi for tiden råder over, er jeg stærkt tilfreds med vi så sent i opgøret alligevel formår at sætte tryk på vores kontrafase, og altså hente fem mål og bringe fornyet spænding ind i kampen. Det skal retfærdigvis siges at vi aldrig igennem de 60 min. er foran, og det objektivt set er en fuld fortjent sejr til Løve/Høng.

Vi spiller på tirsdag 4 runde i pokalturneringen mod Roskildes 1 Div. hold i Himmelev kl.19.15, og når den er overstået, ser vi frem til en must win kamp i Faxe næste weekend.

Kasper Johnbeck

Målscorer: Cecilie Astrup 8, Fie Christiansen 5, Annika Andersen 3(3), Trine Lose 2, Trine Rix 2, Louise Månsson 1.

Maria Kristensen: Redninger  20(1) / Mål imod 27(2) = Redningsprocent  43%