Damer 3 Division: Kort Pokal nyt.

Pokal: FHH 90 – HVI Himmelev

Torsdag aften var der lokalopgør i 2 runde af pokalturneringen, da damerne var på besøg i Hedehus hallen mod det lokale kval-række hold.

Det blev aldrig nogen køn kamp, dels grundet at kampens dommer par lagde en overordentlig hård linje, og de deraf voldsomt mange udvisninger slog rytmen og spillet i stykker for begge hold. Men specielt fordi vi defensivt ramte langt fra vores vanlige niveau, da vi var usædvanlig langsomme i både tanke og handling. Der var derfor ikke uddelt tilfredshed fra undertegnet i den del af spillet.

I problemer kom vi dog aldrig. Vi førte med 6 mål ved pausen, og kampen endte med en sikker 26-35 sejr som nok er en retvisende forskel på kval-rækken og 3 div.

På negativ siden er som nævnt noteret at både forsvaret og Maria i målet lader meget tilbage at ønske, og så at Ola desværre vred om på knæet i det der umiddelbart kunne se ud til at være en alvorlig skade. Vi krydser finger for at det ikke er så slemt som det så ud, og at Ola hurtigt er klar på banen igen.

På positiv siden står endnu en sejr, at vi angrebsmæssigt får lavet et hav af mål, og for det meste spiller flot og effektivt håndbold i den ende af banen. Det kan vi tage med videre og styrker selvbevidstheden om vi faktisk kan lave mange mål, noget som har været vores akilleshæl de første 5 kampe i 3 Division.

Således er både klubbens Herrer og Damer med i bowlen, når der trækkes lod til 3. runde af Landspokalturneringen.

Kasper Johnbeck

Målscorer: Cecilie Astrup 12(3), Trine Rix 6, Ola Bortnowska 5, Trine Lose 4, Louise Månsson 3, Tanja Lyhne 3, Sille Peros 1, Fie Christiansen 1.

Maria Kristensen: Redninger 9(1) / Mål imod 26(6) = Redningsprocent:  26%