Herrer 3 division: Årets bedste kamp gav 0 point..

Dalby – HVI Himmelev  

Lørdagens kamp mod Dalby så på forhånd temmelig svær ud. Dalby ligger til oprykning, har det bedste hold i mange år og vi selv ligger pt. til nedrykning, og har haft ganske store udfordringer igennem sæsonen. Læg oveni at vi ikke har vundet over Dalby i de sidste fire indbyrdes kampe. Det lå derfor ikke lige i kortene at vi skulle hente point denne lørdag i Dalby hallen.

Der var dog en snert af optimisme, da vores forsvarsspil de sidste 14 dage er blevet løftet markant, og det var også tilfældet fra start af denne kamp. Lidt problemer i returløbet gjorde dog vi efter 15 min. var bagud 7-3, men i stedet for at kampen knækkede til hjemmeholdets fordel, fandt vi et godt niveau i defensiven og Chrisander i målet tog flot fra. Vi kommer på 7-5 men en tam indsats i det fremadrettet spil gør vi ikke kommer tættere på hjemmeholdet de første 30 min. og det er værterne som kan gå til pause foran 10-8

Ligesom i sidse weekends kamp mod HØJ, er der ikke meget at klage over i forsvarsarbejdet. Vi kunne med lidt god vilje nok have forhindret Dalbys tre kontra scoringer, men ud over det er der ikke behov for at gøre noget anderledes i den del af spillet. Det helt store problem er vores angreb, og mere specifikt vores afslutninger. Vi har de første 30 min. brændt 17 skud, de fleste af dem rigtig gode muligheder, og med bare en smule stører effektivitet have vi snildt været foran i pausen.

Kampen største føring havde Dalby ved 7-3, for de sidste 30 min. bliver tætte, intense og spændende. hjemmeholdet er dog hele tiden et skridt foran, men vi kæmper med næb og klør. Midtvejs i halvlegen puster vi oprykningsfavoritterne i nakken med 15-14 og da der mangler 5 min. af opgøret med 20-19. Vi får dog aldrig det afgørende momentum, og et sidste forsøg på at komme ovenpå lykkes ikke. Vi taber luften til sidst, og Dalby kan ånde lettet op med en sejr på 23-20 efter en god og medrivende håndbold kamp.

Set over 60 min. var kampen vores bedte indtil videre i denne sæson. Nuvel vi fik ikke point, men set ud fra at vi møder et tophold på deres hjemmebane, og presser dem hele vejen, vidner om at vi spiller på et væsentligt højere niveau end i mange af de tidligere kampe. Jeg må overordnet være tilfreds med vi gjorde en rigtig god figur, ikke mindst i den defensive del hvor der for alvor var fremgang.

Problemet er nemt at få øje på, og med en scoringsprocent på blot 37 er det nærmest umuligt at vinde selvom vi står godt i defensiven. Vi må og skal blive skarpere i vores afslutninger, og hvis det lykkes samtidig med vi fortsætter vores forsvarsmæssige fremgang, er der lys for enden af den lange tunnel. Lyset blev lidt skarpere denne lørdag i Dalby.

Kasper Johnbeck

Målscorer: Tobias Kjær 8(6), Lasse Vestergaard 4, Rasmus Jensen 3, Niclas Larsen 2, Alexander Glass 1, Jonas Olsen 1, Johannes Otto 1.

Rasmus Chrisander:  Redninger 13 / Mål imod 22(2) = Redningsprocent på 37%

Frederik Saabye: Redninger 0 / Mål imod 1(1) = Redningsprocent på 0%