Herrer 3 Division: Sejr i Køge giver tre på stribe.

Køge – HVI Himmelev

Der var ikke plads til en off-day indsats i dagens kamp mod Køge, da den med fede typer var en decideret MUST WIN en af slagsen. En sejr mod rækkens agter lanterne var en nødvendighed, både for at Køge definitivt så ikke længere kunne nå os i tabellen, men også for vi stadig ville holde os foran de tre hold der bider os i haserne nedefra. Således satte vi top motiveret kursen mod Herfølge-hallen, for at tage den tredje sejr på stribe.

Det var dog også gået op for hjemmeholdet, at det nok var deres sidste chance for at undgå den direkte nedrykning. I hvert fald bider de godt fra sig, og specielt deres tunge skyts fra bagkæden volder os problemer. Vi er dog hele tiden et lille skridt foran, og midtvejs i halvlegen har vi en beskeden to måls føring på 4-6. Vi ændre lidt forsvarsmæssigt, og i kraft af nogle forsvars pas hvor vi holder værterne fra fadet, og efterfølgende effektive kontra mål, dobler vi i den næste periode føringen op til fire ved 7-11. Den afstand holder vi til pausen, hvor vi kan få 10 min. luft med tilfredsstillende 10-14 på måltavlen.

En fornuftigt halvleg hvor kun koncentrationen og kvaliteten i afslutningerne skal højnes, og så skal vi ligge mere fysik i tacklingerne af de tunge Køge spillere. For øvrigt bemærkelsesværdigt at begge hold i en så vigtig kamp, spillede de første 30 min. uden én eneste udvisning..

I store træk forløber anden halvleg som én stor omgang bytte mål. Det positive i det er selvfølgelig at tiden tæller ned på hal uret uden at Køge for alvor kommer tæt på, men vi formår til gengæld heller ikke at få slået det helt afgørende og befriende hul til hjemmeholdet.

Således holder vi solidt fast i halvlegens fire måls føring både ved 14-18, og midtvejs ved 18-22. Med 7 min. tilbage af opgøret er der hverken sket fra eller til, da vi er i teten med 20-24. Det hele ender uden at pilen slår ud på spændings barometeret, og vi kan tage hjem med en fuldt fortjent 23-26 sejr.

Vi ender i dag på acceptable 55 i scoringsprocent, og et fint niveau med kun 9 tekniske fejl. Vi holder Køge nede på 23 scoringer, selvom vores keeperes redningsprocenter ikke er voldsomme, og jeg vil ikke ligge skjul på at jeg er svært tilfreds med at vi kommer fra opgøret med 2 point. Alligevel syntes jeg, til trods for den relativt udramatiske sejr, ikke at vi rammer samme niveau som i de foregående to kampe. Vi er til gengæld tvunget til at finde det absolutte top niveau frem, hvis vi skal have point når vi på torsdag møder rækkens nr. 4 fra Lammefjorden hjemme i Himmelev.

Med vores egen sejr, og søndagens nederlag til alle tre hold under os, fik vi her med tre runder tilbage af turneringen en smule tiltrængt luft. Ret så vigtigt i den sammenhæng er det, at vi er bedre end både Tved, Rødby og nu også Køge i indbyrdes kampe. Mit bedste bud er, at vi nok skal bruge to point mere for at være helt fri af de nederste tre pladser, og jeg ser ingen grund til at udskyde det længere end til på torsdag.

Kasper Johnbeck

Målscorer: Johannes Otto 7, Lasse Vestergaard 5, Rasmus Jensen 4(3), Philip Aagaard 3, Tobias Kjær 3, Niclas Jensen 2, Emil Svoldgaard 2.

Simon Guldager:  Redninger 4 (1)  / Mål imod 9 = Redningsprocent på 31

Rasmus Chrisander: Redninger 5 (1) / Mål imod 14 (2) = Redningsprocent på 26