Kval-række damer: 15 min. på højt niveau var nok til sejr over Sorø.

HVI Himmelev – Sorø

Dagens opgør mod gæsterne fra Sorø var en såkaldt 4 points kamp, og med en sejr kunne vi altså ligge lidt afstand til et at de hold som ligner en konkurrent i toppen af rækken.

Af uransagelige årsager har vi igen i dag svært ved at finde niveau i kampens indledning, og selvom vi har haft netop dette som et stort fokus punkt, er det faktisk kun nu lykkedes i 2 af 7 kampe at starte acceptabelt. Vi står fint i forsvaret det første kvarter, hvorimod vores angreb nærmest er en skandale med usammenhængende spil og et hav af dårlige afslutninger, og således er det ikke underligt vi kommer bagud 3-5. Et fornuftigt spillende Sorø hold som råder over nogle gode spillere på centrale pladser udbygger føringen til 6-9, inden vi de sidste minutter frem mod pausen næsten får kontakt ved 11-12. Jeg notere det er første gang i sæsonen vi er bagud efter de første 30 min.

En første halvleg vi absolut ikke kan være tilfredse med, og igen i dag må jeg hæve stemmen en smule når vi igen gennemgår de basale aftaler, og ikke mindst måden vi forvalter vores angreb på.

Vi kommer bedre i gang angrebsmæssigt med 2 halvleg, men til gengæld har vi det svært forsvarsmæssigt med et par ganske glimrende bagspillere på udeholdet. Da kampen går ind i sine sidste 15 min. er stillingen 18-18. En taktisk forsvarsændring og en noget stører koncentration gør udslaget. Vi er langt mere fokuseret i defensiven, som forplanter sig til en god kontrafase, og da vi hæver niveauet betydeligt i alle faser af spillet vinder vi de sidste 15 min. med hele 8-1, og det bliver altså til en samlet 26-19 sejr.

En 7 måls sejr lyver lidt om jævnbyrdigheden, for gæsterne fra Sorø var jo altså foran i 45 min. af kampen, og hvis det ikke havde været for en god ballast i form af tro på vores egne evner, samt en stor fight og vilje til at hive os selv op, kunne vi nemt have sat point til i dagens opgør. Læren vi tager med fra dagens kamp må være, at hvis vi ikke både som individ og som hold er klar på at løse opgaverne fuldt ud, og hvis vi ikke holder os til spilkonceptet, ja så løber vi altså hurtigt ind i problemer. Vi må fortsat i allerhøjeste grad arbejde med vores parathed og fokus, og i mellemtiden naturligvis glæde os over endnu 2 point og en god moral og sammenhold.

Kasper Johnbeck

Målscorer: Cecilie Astrup 6, Fie Christiansen 4, Tanja Dantoft 3 (1), Trine Lose 3, Annika Andersen 3, Tanja Lyhne 2, Trine Rix 2, Cecilie Gustavsen 1, Sille Peros 1. Kiwi Kjøller 1.

Maria Kristensen: Redninger  16 (1) / Mål 19 (2) = Redningsprocent på 46

Dorte Tummler: Redninger 0 / Mål 0 = Redningsprocent n/a