Kval-række Damer: Status på 2015 / 2016 sæsonen.

En sæson til historie bøgerne…

Som ny træner for holdet, havde jeg en længere liste med ting jeg gerne ville implementere i vores spil, og damerne fik derfor kun tildelt 14 dages ferie inden vi startede sæsonen op i slutningen af april. Allerede fra første træningsaften udviste spiller truppen en god og positiv indstilling, og jeg syntes vi generelt gennem sæsonen har trænet rigtig godt, med høj intensitet og et fint træningsfremmøde. Spillerne har fra dag ét været gode til at indordne sig under det nye spilkoncept der blev indført, som grundlæggende bygger på en klar styring af både forsvars og angrebsaftaler.

De to forgående sæsoner i kval-rækken var det blevet til henholdsvis placeringer som nr. 5 og 8, og målsætningen var i første omgang at vi skulle rykke os fremad i tabellen til en top 4 placering. Opryknings drømme syntes jeg umiddelbart ville være en anelse for ambitiøse, specielt med tanke på at der ikke var tilgang af nye spillere til holdet forud for denne sæson, men en forbedring til top 4 virkede i høj grad realistisk.

Vi kommer rigtigt fint fra start i turneringen, og det var tydeligt at vi flyttede os mærkbart i en positiv retning. Med otte sejre og to 1 måls nederlag gik vi på juleferie på en andenplads, i en række der i hvert fald i første halvdel viste sig at være uhyggelig tæt i top fire. Dianalund, Dalby og os selv lå side om side alle med 16 point, skarpt efterfulgt af Sorø med 14 point på fjederpladsen.

Efter den flotte første turnerings halvdel, blev målsætningen i jule pausen opjusteret fra en top 4 til en top 2 placering. Opryknings drømmene havde nu sin berettigelse ud fra vores præstationer på banen, og med en placering i toppen af rækken midtvejs, ville alt andet end en opjustering af målsætningen være en for uambitiøs tilgang til anden turnerings halvdel.

Vi fortsatte det gode spil og den positive fremgang fra start efter nytår, som udmøntede sig i at sejrene blev stadig mere overbevisende. Sæsonen igennem blev vi stærkere og stærkere i den defensive del af spillet, og i anden halvdel lukkede vi blot 17 mål ind i gennemsnit i de 10 kampe, som var 4 mål mindre pr. kamp i forhold til første turneringshalvdel.                                                                                                                            Efter syv sejre i træk, havde vi før sæsonens sidste fire kampe skaffet os et solidt forspring i tabellen, og allerede i den første match-bold satte vi tingene på plads mod Sorø på udebane. En kamp som oveni købet blev vundet i overbevisende stil med 17-24. Sorø endte for øvrigt på rækkens 2. plads.

Vi har gennem sæsonen spillet intet mindre end 12 træningskampe mod 3 divisionshold. Jeg er ikke i tvivl om at alle de kampe mod højere rangerende hold, har været medvirkende til at presse os på en god måde og løbende holdt os skarpe, til vi skulle spille den næste kamp i kval-rækken.

Alle målsætninger til sæsonen blev indfriet, og et enkelt blik på tabellen viser hvor suveræne vi endte med at blive. Udover at vi sluttede med en solid margin på 6 point ned til andenpladsen, havde vi rækkens bedste forsvar, rækkens bedste angreb og en plus målscore på hele 147 som taler sit tydelige sprog. Vi vandt 17 kampe og inkasserede kun 3 smalle nederlag, som med lidt mere skarphed havde tippet over til vores side, og set i bakspejlet fik vi som helhed nok det maksimale ud af anstrengelserne.

Oprykningen er en fantastisk bedrift af alle på og omkring holdet, som i fælleskab sæsonen igennem har arbejdet målrettet for at få status af divisionshold fra den kommende sæson. Ud over at være den bedste sæson i klubbens historie på damesiden, kan det i nedenstående tabel som er listet i rækkefølge efter bedste placeringer, ses sort på hvidt at vi har flyttet os markant på samtlige målbare parametre i forhold til de tidligere sæsoner i kval-rækken:

 

           Sæson
      Kampe
    Hjemme
        Ude
       Total
       Score
        Slut
      Kval-række
       Antal
       Point
       Point
      Point
     For Imod
    Placering
     2015 / 2016
         20
          16
        18
        34
     525 – 378
           1
     2013 / 2014
         20
          12
         9
        21
     471 – 437
           5
     2014 / 2015
         22
           8
         9
        17
     452 – 485
           8

 

Damernes oprykning til 3 Division har uden tvivl stor betydning for hele klubben, og ledelsen må på den kommende generalforsamling med veltilfredse smil på læben. Oprykningen viser nemlig over for vores omgivelser at vi gør noget rigtigt og bevæger os fremad, og internt er det ikke mindst et godt signal over for vores ungdomsspillere at de uanset køn, har udsigt til at spille divisions håndbold hvis talentet rækker til det.

HVI Himmelev er fra næste sæson, én ud af blot 15 klubber Øst for storbælt der har divisions status på både dame og herre siden. Det er en kæmpe bedrift for en ”lille” klub som vores, og noget alle kan og skal være meget stolte af.

Tak til damerne for en fantastisk sæson, hvor i udover at have indfriet mine forventninger, samtidig har været en positiv førstegangs oplevelse ud i damehåndboldens verden for mig personligt.

Jeg holder nu pause i mine opdateringer, og vender tilbage med en status på forberedelserne og ambitionerne for den kommende sæson i slutningen af september. Indtil da ønsker jeg alle dem der har læst mine referater, og andre forsøg på journalistiske ytringer, en rigtig god sommer.

Kasper Johnbeck

Cheftræner DS1