Status på u14drenge – halv sæson

Inden sæsonen var den sportslige målsætning først og fremmest at kvalificere førsteholdet til 2. division, og andetholdet til b-rækken. Det lykkedes heldigvis efter nogle fine ”kvalkampe”.

Førsteholdets mål for sæsonen var derefter at komme ud og få en masse erfaring i 2. division, og forhåbentlig spille med i den sjovere halvdel af puljen. Med 2 kampe tilbage efter jul, er situationen den, at vi kan ende alt mellem 1-3, men vinder vi begge kampe ender vi som 1’er, og det vil vi da bestemt gå efter 🙂 Målsætningen for andetholdet var nogenlunde den samme. Holdet overvintrer på 3. pladsen og kan ende alt mellem 2-4, hvilket er meget tilfredsstillende for trænerteamet.  De sportslige målsætninger dog ikke noget vi har heftet os meget ved, selvom vi mener at det altid er godt at have nogle målsætninger at stræbe efter.

Udover de sportslige målsætninger har vi arbejdet ud fra en masse delmål og målsætninger, både for den enkelte spiller og for holdet. Og kigger vi tilbage på den første halvsæson, kan vi konkludere, at holdet og spillerne har været igennem en enorm udvikling. Vi er så heldige at have en stærk og sammentømret trup, som elsker at træne og som kæmper hver eneste træning og kamp for at blive bedre. Fortsætter det, så er der masser af potentiale i samtlige af de næsten 30 drenge vi er så heldige at træne.  Vi glæder os til at skulle på juletur her mellem jul og nytår, og endnu mere til at starte op igen d. 2. januar, så vi forhåbentlig kan vinde 2. division og begge hold kan slutte første halvsæson flot af.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

 

Andreas Svendsen og Simon Guldager