U-12 Drenge turen til Prag

Her er trænerens beretning omkring U-12 drengens fremragende indsats i Prags Håndbold turnering.

Her er en lidt sen besked/godnat læsning omkring Pragturen, med lidt kampreferater set fra side linjen og forklaring omkring hvorfor vi tog hjem før tid. (undskylder hvis der er for mange grammatik fejl)

Onsdag aften kørte til Prag med en bus fuldt med spændte spillere, trænere og ledere til et af de største håndboldstævner. Busturen derned kan jeg ikke berette meget om da, drengene sad ovenpå, men hvis jeg ikke tager meget fejl har de brugt tiden på at hygge sig og spist en masse slik, inden der blev sagt godnat efter færgen.

Da vi ankom til Prag næste morgen blev vi indlogeret i en gymnastiksal drengeholdene, mens pigerne fik en lidt mindre gymnastik sal. Efter at have pakket ud gik drengene straks i gang med at spille bold, hvilket der var rig mulighed for nu vi var så heldige at have fået en gymnastik sal. Senere gik hele klubben, i stor center 500 meter væk fra skolen, for at handle og shoppe. Senere på aftenen tog vi ned til centrum af Prag og gik en tur inden vi igen tog hjem til skolen og i seng.

Dagen efter skulle vi først spille sent 16.25 så drengene kunne sove “længe” til kl 8-8.30 inden vi fik en guidet tur af Martin Cibo over Karlsbroen og op til et stort slot. Der blev taget en masse billeder, men også gået mange kilometer. Vi tog derfor hjem igen og fik ladet batterierne op inden det senere stod på første kamp.

Inden det kom til at ske blev drengene sendt ud på en lille løbetur, da numrene på hallerne på kortet ikke var ens med virkeligheden. Vi ankom derfor først 15-20 min før kampstart.

Den første kamp skulle vise sig at drengene virkelig fik et højt niveau at mærke. Budapest 1 stod på programmet og hvis drenge hjemmefra synes man nogen gange kan få et lille skrub i ny og næ, var det her noget helt andet. Drengene skulle virkelig yde deres maksimale og man kom ikke nemt til scoringerne. De teknisk dygtige og samtidige meget fysisk stærke ungarer sænkede ikke på noget tidspunkt deres niveau. Vi fulgte med i de første 8 min hvorefter forspringet bare blev øget. Dette Ungarske hold gik hen og vandt hele turneringen i A-slutspillet og vandt lige så stort i finalen, som vi havde tabt til dem.

Drengene skal i denne kamp have ros for deres fightervilje og de fandt den hårdhed frem i perioder, som man må bruge hernede og som senere skulle vise sig ville være brugbart.

2. kamp var en uskøn affære. Et Estisk hold som ellers er et land der ikke er kendt for deres håndboldevner overraskede virkelig undertegnede her. De hurtige og meget tekniske Estiske drenge flåede vores forsvar fra hinanden gang på gang. De eneste gange vi har kontakt til dem er ved stillingen 0-0 og 6-4 hvorefter vi taber klart 18-9.

Av for den et niveau vi havde mødt de to første kampe og velkommen til Prag håndboldstævne.

Det skulle vise sig at vi havde mødt de tog bedste hold i puljen første dag for på dag 2, skulle det vise sig at vi var klasser over det 1. hold vi mødte og med cifrene 18-5 taler for sig selv. Kamp to var mere lige, men vi halter hele tiden efter og vi taber 19-13 og b-slutspillet var en realitet. Sidste puljekamp skulle derfor så afgøre om vi endte 4 eller 5. Efter en super 1. halvleg, hvor vi lukker helt ned for deres venstre back og kommer foran 8-4 efter de første 15 min. 2. halvleg er til gengæld helt modsat. Vi formår kun at score 1 mål i 2. halvleg ET!! Heldigvis var det nok og vi er videre som 4’ere.

Dag 3 er den dag, hvor alle havde et hjerte der var ved at gå i stå flere gange og en dag som drengene sent vil glemme. Desværre starter dagen med sygdom. 2 drenge Mads Månsson og Sebastian må desværre ligge sig syge og kan ikke spille, hvilket gør vi kun er 10 tilbage.

1/16 finalen. Vi møder et hold som har 1 rigtig god spiller. Han scorer efter behag og vi rammer stolperne og brænder, selvom vi spiller rigtig fint håndbold og kommer til mange gode chancer, men bolden vil ikke ind. Vi komme derfor længere og længere bagud og efter 12 minutter er vi bagud 2-9!! der altså kun 18 minutter til at hente 7 mål. Vi får lukket hullet lidt indtil halvleg og er bagud 4-9. Følelsen var at vi var et bedre hold og vi bare skulle blive ved så skulle vi nok få chancen for at komme igen, man måtte bare ikke give op. Det gjorde drengene bestemt heller ikke, de 6 grønne på banen og ene orange i målet kæmpede de næste 15 minutter for at hente det de var bagud. Sammen med vores egen lille hooligan gruppe,der stod i det ene hjørne og piskede troen ind i drengene, kunne man langsomt se at de to tal på måltavlen nærmede sig hinanden. Helt lige blev stillingen et minut før tid 14-14. Tjekkerne misbrugte deres sidste angreb og vi havde dermed 30 sekunder til selv at afgøre vores skæbne. Shootout eller 1/8. Vi spiller fornuftigt tiden ud og får en afslutning med 5 sekunder igen, men brænder og derfor SHOOTOUT.

5 spillere skal kaste bolden ind til egen målmand, som derefter har 3 sekunder til at aflevere den tilbage, uden bolden rammer jorden, hvorefter markspilleren har tre skridt til at score på modstanderens mål. Utroligt nok rammer 4 af 5 slet ikke målet og vi er bagud med 1. Nikolaj scorer heldigvis og Niels i målet tager alt inden for rammen. Vi skal ud i et skud til hvert hold til det er afgjort. Vi brænder den første, Niels redder, Oscar scorer – deres målmand kaster for kort og bolden tabes og vi er videre til 1/8 finalen.

Drengene gav aldrig op og en iskold Niels i kassen der redder 5/7 bolde i shootout gør  at vi er videre.

1/8 finalen skulle vise sig at blive lige så nervepirrende, hvis ikke mere end 1/16. Vi møder et tysk hold der spiller meget tæt på forsvaret, ofre sig hele tiden og kaster sig ind i samtlige huller de ser i forsvaret. Forsvaret var under konstant pres og der skulle virkelig tackles igennem for at stoppe angrebet. Vi havde langt hen ad kampen store problemer med vores forsvar og Niels var ofte chanceløs inde i kassen, da det var frit skud ind over stregen, eller straffe. Heldigvis har vi ingen problemer med at komme igennem deres forsvar og alle mand melder sig ind. Kampen bølger frem og tilbage og det tager virkelig på kræfterne, hos dem der spiller. Flere drenge kommer ud og vil blive skiftet ud fordi de er så trætte, men dem ude på bænken er lige så trætte. Der bliver derfor fightet for begge hold for at få det afgørende mål, men den ender igen helt lige 16-16 og vi skal i shootout igen.

Begge hold er uskarpe og brænder og brænder og brænder på vores og deres målmand. Vi startede med at skyde og vi har brændt de første 5. Tyskerne kan derfor med en scoring til sidst vinde det hele. De brænder og vi skal ud i 1 mod 1 igen. Vi scorer på vores første og igen trækker  vi det længste strå med en Niels redning på deres skud og 1/4 finalen er sikret.

1/4 finalen skulle vi møde et tjekkisk hold der havde to gode spillere, hvor den ene var på størrelse med undertegnede (Jonas). Mange af drengene er helt smadret efter de to gyser kampe og vi starter derfor med dem der følte sig mest frisk. Efter et taktisk oplæg der lage vægt på to mandsopdækninger og at tackle, tackle og tackle hvis mandsopdækningerne blev snydt. Drengene fuldførte opgaven til et 12-tal. Hvis vi havde trætte spillere var deres to bedste det også. Den ene gad ikke bruge kræfter på at løbe forbi sin mandsopdækning, og når den anden (ham den store) få gange kom forbi Mads G, stod der 4 nye grønne der tacklede ham. Samtidig fortsatte Niels med sit storspil fra shootout og lukkede kun mål ind der sad helt i hjørnerne. I angrebet spillede drengene det bedste angrebsspil de havde præsteret i hele turneringen. De løb uden bold og flåede det tjekkiske forsvar fra hinanden. De havde ligeledes 2 mandsopdækninger, men det hjælper ikke mod et hold der kan stille med 6 gode spillere i angrebet hver gang. Tjekkerne var med til stillingen 3-3 efter 5 minutter også var toget kørt for dem. Vi ender med at vinde 20-9.

Så kommer vi til den kedelige del. Desværre måtte vi efter kampen fortælle drengene at de ikke skulle spille semi-finale. Vi havde ikke sagt det til dem før, for at de kunne præstere maksimalt. Det var en beslutning der var taget fra klubbens side af inden vi tog af sted. Alternativet var at vi ville være hjemme tirsdag kl 4-5 om morgenen. Ledere og spillere skulle så henholdsvis på arbejde og skole samme dag de kom hjem efter 12 timers bustur. Derfor valgte klubben at tage hjem en dag før stævnet reelt var færdig.

Som træner er jeg lige så ærgerlig og skuffet som spillerne er over vi ikke skulle spille den semifinale, men må også sige jeg havde ikke regnet med at de klarede sig så godt. De kom meget længere end noget andet hold i klubben og håber de havde en lige så god tur som mig, selvom den lidt ærgerlige slutning. 

Mvh

Jonas